Lidt om energi klasser cop A-B-C 

Lidt info om energi klasser.
 
Ligesom køleskabe, vaskemaskiner m.m. er varmepumper delt op i energiklasser, hvor A er den bedste.
 
For varmepumper er klassificeringen opdelt således:
 
A – dækker COP 3,6 og opefter
B – dækker COP 3,4 til 3,6
C – dækker COP 3,2 til 3,4
 
For ganske få år siden var næsten ingen varmepumper klassificeret i gruppen A – men i dag findes der faktisk ikke varmepumper til almindeligt husbehov der ikke er mærkede, det er rigtig godt, men hvor er det dog utidssvarende.
 
For hvidevare er man gået lidt længere. I dag er der A – A+ og  A++ hvilket er mere realistisk og giver forbrugeren et meget bedre overblik over hvad man bør købe i dag.
 
Hvis man i dag lavede en tilsvarende ordning for varmepumper ville man med lethed kunne overskue hvad der er godt og hvad der er knapt så godt.
 
Som skrevet skiller klassificeringen for varmepumper med 0,20 COP.
 
Kvalitets varmepumper har i dag langt højere COP værdi end for ganske få år siden, lad mig nævne nogle eksempler på rigtig gode og energibesparende varmepumper og sætte dem i klasse derefter.

 
Panasonic burde hvis ret skulle være ret klassificeres som A++++ (4) - Og nævnes kan Toshiba der har højere COP burde klassificeres som A++++++++ (8) – Mitsubishi skulle da retfærdigvis helt op på A+++++++++ (9)
 
Så en A - varmepumpe er ikke ensbetydende med at det den bedste man kan anskaffe sig, der er virkelig meget stor forskel.
 
Eksempelvis koster en 1 kilowatt varme med varmepumpe med COP 3,6 ca. 0,50 kr. – vælger man en noget højere klasse, eks.: Mitsubishi, ja så koster 1 kilowatt varme kun ca. 0,32 kr. det er faktisk 35 % mindre. – det er da en forskel der vil noget.
 
Lidt info om støj fra indedelen
 
Efter min mening burde man få lavet en klassificering for støjtal på varmepumper!! – De producenter der fremstiller kvalitets varmepumper i dag oplyser med glæde støjtallet på deres produkter.
 
Gode varmepumper skal ligge på 21 – 24 dB på inde delen, det er meget fint og er til at være i stue med uden høreværn – lad os kalde det klasse A. Fra 24 – 27 dB klasse B – fra 27 – 30 klasse C - fra 30 – 33 klasse D – fra 33 – 36 klasse E – fra 36 og opefter klasse F
 
For hvert klassetrin fordobles støjen fra inde delen !! - Og lad mig nævne, lavpris varmepumper befinder sig i klasse E / F – det bliver en fordobling af støjen 4 til 5 gange.
 
Så skal du investere i varmepumpe, så kig nøje på COP værdierne og efter min erfaring, støjtal fra inde delen, det at købe varmepumpe, er en langsigtet investering, der gerne skulle nedsætte varme reg-ningen betragtelig og tjene sig selv hjem. Det vil du aldrig opnå med en støjende inde del, - Hvorfor ikke det? - Du kan ikke bruge din varmepumpe når du er hjemme uden høreværn.
 
Så lad os få en ny klassificering på COP og støj på varmepumper, det vil sætte kvalitets varmepumper i sit rette element.